Vil krav om BMS i BR18 sikre sammenhæng?

EU’s bygningsdirektiv (Energy Performance in Building Directive, EPBD) stiller bl.a. krav om bygningsautomatik (BMS) i både nye og eksisterende bygninger. Denne del er nu implementeret i Bygningsreglementets paragraf 298 a. og b… Men er det tilstrækkeligt til at sikre intelligente bygninger med sammenhæng mellem de tekniske installationer?

Ifølge Det Internationale Energiagentur står bygningssektoren for omkring 36 procent af det globale energiforbrug og 40 procent af den samlede CO2-udledning. Altså findes et stort potentiale for reduktion af vores klimaaftryk i byggebranchen. Desværre ser vi ofte bygninger, der ikke lever op til deres potentiale for energieffektivitet. I forbindelse med udbud er etableringsprisen ofte afgørende. Derfor bliver intelligente og energibesparende Building Management Systemer (BMS) nedprioriteret. På trods af at disse løsninger på længere sigt typisk også skaber økonomiske besparelser.

Krav til bygningsautomatik og BMS

Hos Schneider Electric kan vi ofte konstatere, at selv certificerede og dermed på papiret energieffektive og grønne bygninger ikke lever op til deres potentiale. Det skyldes, at der mangler intelligent bygningsautomatik, hvor diverse byggetekniske anlæg kan fungere som en samlet enhed. Den slags resulterer både i energispild og dobbeltomkostninger for den pågældende bygning. Begge dele er helt unødvendige, hvis bare virksomhedens tekniske anlæg kan arbejde sammen og holde energiforbruget så lavt som muligt uden at gå på kompromis med indeklimaet. Derfor er det glædeligt, at EPBD bl.a. indeholder krav om netop bygningsautomatik.

Der er nemlig store gevinster at hente ved at tænke bygningsstyring ind i byggeprojektet. Det kan du læse mere om her.

Via direktivet tager EU for første gang lovmæssig stilling til, at det fremover vil være obligatorisk at etablere BMS i nyt, større erhvervsbyggeri, samt i eksisterende erhvervsbyggeri, når installationen fører til lavere totalomkostninger for bygningen.

Plads til forbedring

En nærlæsning af lovteksten afslører, at kravet om bygningsautomatik kun gælder for byggeri, der har et køle- eller varmebehov på mere end 290 kW. Med diverse krav om energiforbrug pr. m² i dansk byggelov svarer det forbrug kun til bygninger, som er større end 5.000 kvm. Det fritager en betydelig del af vores bygningsmasse fra at følge reglementet. Derudover er reglerne formuleret således, at BMS systemer først bliver et krav i eksisterende byggeri, når det kan påvises, at systemerne resulterer i økonomiske besparelser. Det er der i sig selv ikke noget galt i. Men desværre er det i lovteksten åbent for fortolkning, over hvilken periode der skal kunne påvises en besparelse. Altså om den samlede besparelse skal være opnået efter for eksempel 5, 10 eller 20 år. Dermed risikerer vi at miste lovforslagets potentiale. Så falder de gode intentioner pludselig til jorden.

I første omgang glæder jeg mig over, at vi har fået en ny og mere moderne byggelov. En byggelov, som tager stilling til bygningautomatik. Det er meningsfuldt i en branche og en verden, hvor der er behov for et øget fokus på energioptimering og et markant fald i udledningen af CO2. Men der er stadig plads til forbedring, hvorfor jeg opfordrer til at præcisere formuleringerne og kravene til systemerne, så lovændringen opnår den ønskede klimaeffekt.

For at vide mere om hvordan du får større værdi ud af din bygnings BMS, kan du læse mere her.

Hvis du har brug for yderlig vejledning i bygningsautomatik? Du er meget velkommen til at kontakte Schneider Electric via vores kontaktformular, eller læse andre relevante artikler på vores LinkedIn, Building Automation Denmark.

Tags: BMS, bygningsautomatik