Totaløkonomi gavner også klimaet. Bygherrerådgivning skal prioriteres i langt højere grad og lægge vægt på totaløkonomi.
Bygninger står for ca. 40% af det samlede energiforbrug og 36% af al CO2-udledning i EU. Bør man så ikke starte med at kigge på fremtidens byggeri, hvis man vil bygge et grønnere og mere bæredygtigt samfund? Hvad skal fremgangsmåden være?
Det er med god grund, at Building Management Systems (BMS) skal indtænkes og have en mere central rolle i planlægning og projektering af fremtidens byggeri. BMS styrer og overvåger tekniske installationer i bygninger bl.a. ventilationsanlæg. Dette bidrager til at optimere energiforbruget i bygninger og dermed reducere CO2-forbruget. BMS er vitalt for at kunne skabe en effektiv drift i bygningens samlede levetid.
Derfor undrer jeg mig, når totalentreprenører gang på gang vælger den nemmeste og billigste BMS løsning, som ikke – eller måske kun lige akkurat opfylder minimumskravene for byggeriet.
Men vi bliver simpelthen nødt til at se det i et større perspektiv.
I klimadebatten har der bl.a. været fokus på hvad den individuelle borger kan gøre; spise mindre kød, flyve mindre, tage offentlig transport mm. – men ikke nok fokus på bygninger.
Jeg giver mine 2 bud her:
Fokuser på totaløkonomien ved etablering af fremtidens byggeri:
I dag siger man, at etableringsomkostningerne udgør ca. 20 % af en bygnings samlede økonomi over en bygnings levetid på 50 år. De resterende 80 % går til drift af bygningen, dvs. vedligeholdelse, reparation, udskiftning og energiforbrug.Derfor har det en kæmpe betydning at have de rette muligheder for at drifte bygningen optimalt – og det kan især gøres igennem det rigtige BMS system.
Lad os antage at totalentreprenøren står overfor at skulle købe et simpelt eller intelligent BMS-system. Den simple løsning koster 100 kr., hvorimod den intelligente løsning med de mest driftseffektive værktøjer koster 120 kr. Totalentreprenøren vil her ofte vælge den billige løsning, da denne ikke skal drifte bygningen efterfølgende. Valget for bygherren bør derimod være anderledes, da vedkommende skal kigge på bygningens samlede levetid.
Den simple BMS-løsning koster 2 kr. årligt i driftsomkostninger, oveni etableringsomkostningerne er dette 200 kr. over 50 år. Den intelligente BMS-løsning koster 1 kr. årligt i driftsomkostninger, oveni etableringsomkostningerne er dette 170 kr. med bygningens levetid på 50 år.
På lang sigt giver det altså økonomisk mening at vælge den intelligente BMS-løsning for bygherren og investere i billig drift i fremadrettet.
Prioriter flere ressourcer til bygherre-rådgivere:
Det afgørende for bygherren er, at det ønskede projekteres og udføres for rimelige tidsmæssige og økonomiske rammer. Her skal bygherrerådgiveren hjælpe bygherren med et udbudsmateriale, som står skarpt og detaljeret. Driftsomkostninger og CO2 aftrykket kan kun reduceres i bygningens levetid og ved at dedikere langt flere ressourcer til de bygherrerådgivere, som står for de store byggeprojekter. Rådgiveren skal hjælpe bygherren med at vælge det helt rigtige BMS og forhindre de løsninger uden tilstrækkelig fokus på energieffektivitet.
Så – hvorfor sparer vi på den løsning, som skaber energieffektive bygninger og reducerer vores CO2 aftryk i fremtidens byggeri? Jeg er ikke i tvivl om, at den rette BMS løsning vil kunne ses på bundlinjen og CO2 aftrykket – men det kræver hensigtsmæssig rådgivning.
Hvis du har brug for yderlig vejledning i energioptimering, er du meget velkommen til at kontakte Schneider Electric via vores kontaktformular, eller læse andre relevante artikler på vores LinkedIn Building Automation Denmark her.
Tilføj en kommentar