Ikke kategoriseret

Fra Bygningsautomatik til BMS

Kært barn har mange navne. Det gælder i allerhøjeste grad også, når vi taler produkter og systemer til bygningsautomatik. Forkortelser er der rigeligt af, og man kan efterhånden godt blive i tvivl: Er BMS det samme som CTS? Hvad med IBI? Og hvorfor ser vi også forkortelser som BEMS og BACS i nogle sammenhænge? Jeg vover pelsen og giver hermed mit bud på en forklaring.

CTS

CTS står for Central Tilstandskontrol og Styring. Begrebet vandt for alvor indpas i 1980’erne og har hængt fast lige siden. Mange fagfolk, især de mere erfarne, bruger stadig CTS – og det er forståeligt nok. For CTS er på mange punkter identisk med BMS. Jeg vil dog alligevel hævde, at der er grund til at sondre mellem CTS og BMS. (Mere om det lige om lidt, nede under BMS.)

De tidlige CTS-anlæg var udstyret med en central kontrolenhed med begrænset funktionalitet. Den havde ganske få taster og blev betjent med komplicerede tastekommandoer. Jeg har mødt fagfolk, som den dag i dag stadig kan huske mange kommandoer fra dengang.

Senere – i løbet af 1990’erne – fik CTS-anlæggene mere moderne brugerinterfaces. Først med styresystemet OS/2 og senere Windows pc- og serversoftware. Det blev grundlaget for de brugervenlige, intuitive grafiske brugerflader, vi kender i dag.

BMS

Efter årtusindeskiftet begyndte begrebet BMS – Building Management System – at blive udbredt. Samtidig begyndte systemerne at blive mere avancerede, og nogle kunne i et vist omfang integrere med andre systemer til fx energiovervågning og -styring og sikring i form af brandalarmering (ABA) og adgangskontrol (ADK).

Nutidens Building Management Systemer kan langt mere end 1980’ernes CTS-anlæg. De overvåger, styrer og optimerer energiforbrug. De kan analysere bygningers brugsmønstre, og de er i det hele taget moderne, integrerede, åbne systemer.

Så selv om mange i årevis har brugt CTS og BMS i flæng, foretrækker vi i Schneider Electric at bruge betegnelsen BMS om vores løsninger. Vi mener ganske enkelt, at BMS er mere beskrivende for, hvad vores løsninger kan i dag.

IBI

Omtrent samtidig med, at BMS for alvor fik fat som begreb, begyndte vi at høre om IBI – Intelligent Bygnings Installation.

For nogle var IBI cirka det samme som CTS/BMS. For andre, som arbejdede mere specifikt med CTS/BMS var IBI noget, elektrikerne installerede.

Firkantet sagt havde man IBI-installationer på hver etage og i hvert rum, og CTS i kælderen og på teknikloftet.

I dag vil de fleste formentligt være enige om, at IBI mere handler om el-installationer som fx lysstyring end de klassiske CTS/BMS-områder som varme, køl og ventilation.

BEMS

For at øge forvirringen yderligere, kan man nogle gange støde på forkortelsen BEMS. Det er såmænd bare et BMS med ordet Energy kastet ind som supplement. Altså Building Energy Management System.

BEMS er først og fremmest et rent engelsk begreb og opstod omkring 2009 på bagkant af finanskrisen, hvor man i England pludselig fik et meget stærkt fokus på energiforbruget.

For at ingen skulle være i tvivl om, at man tog det med energiforbruget seriøst, talte man i England nu om BEMS.

BACS

Jeg runder af med en lidt mere kuriøs forkortelse, som man også kan risikere at støde på: BACS. BACS er en forkortelse for Building Automation Control System og er reelt det samme som BMS.

Begrebet bruges især på europæisk plan, bl.a. i forbindelse med Europa-Kommissionens arbejde, og man kan formentlig støde på det i lovgivningstest alternativt som TBS (Technical Building System), hvor begreberne jo skal fremstå teknologineutrale.

Og hvad så med fremtiden?

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi i fremtiden kommer til at forholde os til endnu flere begreber og forkortelser i vores lille verden af bygningsautomatik. IoT og Smart Buildings er to af dem, som står øverst på min liste, da de vinder indpas i takt med, at digitalisering forsat øges i bygningsautomatik.

Internet of Things åbner et væld af nye muligheder for fremtidens BMS – og vil utvivlsomt skubbe gevaldigt til definitionen af, hvad en Smart Building er.

Men det er en helt anden, mere omfattende, snak. Den vender vi tilbage til i et andet indlæg.


No Responses

Skriv en kommentar

  • (will not be published)