Din guide til den intelligente bygning

Med tanke på, at bygninger står for ca. 40% af det samlede energiforbrug og 36% af al CO2 udledning og at vi mennesker opholder os op mod 90 pct af dagen indendørs er der store energimæssige og økonomiske gevinster ved at gøre bygninger mere intelligente. Vi forsøger her at forklare:

Hvad er en intelligent bygning og hvorfor skal din bygning være intelligent?

En Intelligent bygning sætter fokus på optimal komfort for brugerne så produktiviteten er i top og sygefraværet i bund. Herudover er fokus på lavest muligt energiforbrug, minimering af ressourceforbrug, og på samtidig at sikre at bygningen har et fleksibelt og dynamisk arbejdsmiljø der fremmer samarbejdet og bliver en driver for vækst. Så derfor skal din bygning også være intelligent! Men hvad er det præcis der gør en bygning intelligent?

  • Intelligente teknologier
    En intelligent bygning gør brug af intelligent teknologi så som sensorer, der måler alt fra luftkvalitet til hvor mange personer der er i bygningen og hvordan de bevæger sig rundt. Andre eksempler kan være ansigtsgenkendelse så man ikke behøver at bruge de traditionelle adgangskort. Neurale netværk der for eksempel kan give mulighed for at have en virtuel vært, der hjælper med at booke mødelokale eller finde kolleger.
  • Intelligent software
    En intelligent bygning gør brug af intelligent software, der kan analysere store mængder af data. Eksempelvis data omkring performance af de tekniske anlæg, så der hele tiden er fokus på komfort og indeklima. Eller intelligent software til aktiv energistyring, som kan hjælpe til et bæredygtigt og effektivt energiforbrug.
  • Brug af data
    En intelligent bygning gør brug af data. Det kan være data fra sensorer i bygningen, data omkring vejr og energitariffer, data fra bærbare enheder såsom smartphones og smartwatches. Data som hjælper til at sikre optimal komfort, høj performance og en energieffektiv bygning

En intelligent bygning gør brug af IoT (Internet of Things) via de sensorer der er integreret i bygningen og udveksler information over internettet. Sensorerne måler eksempelvis, temperatur, CO2 niveau, lys, antal personer i rummet eller behov for rengøring, brug af kantine ect. Herudover gør en intelligent bygning brug af en åben protocol så al udstyr og enheder taler samme sprog og kan udveksle information.

Det hele er forbundet i et iBMS (intelligent Building Management System).  Intelligent software overvåger og analyserer alle data og sikrer du får overblik, indsigt og bygningen derved performer optimalt og understøtter forretningen.

Begreber og forkortelser du støder på og deres betydning

Forkortelser er der rigeligt af, og man kan efterhånden godt blive i tvivl: Er BMS det samme som CTS? Hvad med iBMS? Og hvad betyder IoT egentlig? Hvad betyder forkortelserne? Det giver vi et bud på her.

CTS

CTS står for Central Tilstandskontrol og Styring. Begrebet vandt for alvor indpas i 1980’erne og har hængt fast lige siden. Mange fagfolk, især de mere erfarne, bruger stadig CTS – og det er forståeligt nok. For CTS er på mange punkter identisk med BMS.

De tidlige CTS-anlæg var udstyret med en central kontrolenhed med begrænset funktionalitet. Den havde ganske få taster og blev betjent med komplicerede tastekommandoer. Senere – i løbet af 1990’erne – fik CTS-anlæggene mere moderne brugerinterfaces. Først med styresystemet OS/2 og senere Windows pc- og serversoftware. Det blev grundlaget for de brugervenlige, intuitive grafiske brugerflader, vi kender i dag.

BMS

Efter årtusindeskiftet begyndte begrebet BMS – Building Management System – at blive udbredt. Samtidig begyndte systemerne at blive mere avancerede, og nogle kunne i et vist omfang integrere med andre systemer til fx energiovervågning og -styring og sikring i form af brandalarmering (ABA) og adgangskontrol (ADK).

iBMS

Efterhånden som bygninger bliver mere intelligent støder vi på begrebet iBMS – Intelligent Building Management System. iBMS er et begreb, som vi så første gange for omkring 4+ år siden. iBMS bliver brugt til at forklare den næste generation af bygningsstyringssystemer. I’et bliver ud over ’intelligent’ også ofte brugt som ’integreret’, hvilket viser, at den næste generation af BMS er mere integreret med andre bygnings- og bygningsservicesystemer.

IoT (Internet of Things)

IoT er det udtryk, der bruges til at beskrive en verden, hvor sensorer er forbundet og er i stand til at dele opsamlet data via internettet. IoT-enheder installeret i vores bygninger kan bruges til at opsamle data. Det kan være data om tilstedeværelse, klima- og komfortdata herunder fugt, temperatur, luftkvalitet, lys-niveau (LUX) og andre data, der giver et billede af indeklimaet.

Alt den data kan analyseres og give et faktuelt grundlag, hvorfra der kan træffes beslutninger om drift og vedligehold af bygningen – hjælp til beslutninger, der kan øge effektiviteten og reducere driftsomkostninger.

Bygningsautomatik er traditionelt set bygget op omkring en BMS-platform installeret i bygningen eller i skyen. Til denne forbindes controllere, som videreformidler og modtager styringssignaler samt sensorinput til/om optimal drift af en bygning.

IoT er en mulighed for at bryde med noget af den traditionelle struktur. Vi har forsat behov for controllere til at reagere på data og udstikke styringssignaler til diverse regulatorer. IoT er et spændende supplement til den etablerede bygningsautomatik, hvor hårdt fortrådet building management systemer kan beriges med data fra IoT sensorer, der trådløst leverer data til systemet eksempelvis via en controller. Man kan også forbinde IoT-enheden direkte med BMS-platformen via API. Det åbner for at tænke helt nye data og værdier ind i den intelligente bygning. Vi anbefaler at lægge en strategi, inden du kaster dig ud i dette – se afsnit om 7 trin til intelligent bygning.

Man skal være opmærksom på, at IoT-dataen kan komme ind i systemet i et format, der er pålideligt og kan visualiseres i BMS-platformen. Det kan sikres ved at stille krav om datahubs og IoT-enheder, der eksempelvis kommunikerer MQTT, BACnet og er certificeret af ASHRAE® eller andre gængse kommunikationsstandarder.

Fordele ved en intelligent bygning

Fordelene ved en intelligent bygning er mange både for brugeren, den driftsansvarlige og for ejeren af bygningen. En Intelligente bygning kan være en driver for vækst og samtidig understøtte klimamålene til gavn for hele samfundet.

For brugeren:

  • optimalt arbejdsmiljø tilrettet personlige behov
  • valg af arbejdsplads, markering af tilstedeværelse, kollegakontakt
  • booking af møderum, parkeringsplads, el-bil ladning

 

For den driftsansvarlige:

  • Adgang til data der giver indsigt og dermed mulighed for at optimere og tilpasse ressourcer til drift og vedligehold
  • Mulighed for tilstandsbaseret drift af bygningen i stedet for først at reagere når afvigelser opstår
  • Planlægning af driftsbudgetter der tager højde for life cycle på komponenter
  • Dokumentation omkring energi og ressourceforbrug der kan understøtte bæredygtighedsstrategien

For ejeren:

  • Øge bygningens værdi
  • Tilfredse lejere/brugere
  • Optimeret drift og vedligeholdelse
  • Grøn profil

Udfordringer du typisk møder, når du ønsker en intelligent bygning

  • Dokumentation er en udfordring. Hvilke bygninger kan du sammenligne /benchmarke med? Og hvordan dokumenterer du øget produktivitet og samarbejde?
  • Der er mange parametre som kan optimeres når du har en intelligent bygning og det kan være svært at holde fokus og nå i mål med både bæredygtighed, lave driftsudgifter, fleksibel brug af bygningen, øget komfort og produktivitet og reduktion af sygefravær.
  • Det kan være svært at overskue hvad er det rigtige niveau af intelligens er for netop din bygning. Hvor meget, hvor lidt og hvor giver det mest værdi at sætte ind. Herudover er uddannelse af det tekniske personale vigtig for at få det fulde udbytte af den intelligente bygning.
  • Stor kompleksitet i bygningen og styringssystemerne eller projekter lavet uden koordination mellem de forskellige faggrupper kan lede til dårlig drift af bygningen, fordi systemerne let kommer til at modarbejde hinanden.
  • Flotte nye domiciler med dynamiske facader, store glasarealer og åbne etager med store atriummer giver indeklimaudfordringer også for en intelligent styring – kreativitet møder fakta.
  • Manglende indregulering før en bygning tages i brug.

Eksempler på intelligente bygninger og intelligent bygningsteknologi

Intelligent bygningsteknologi

Sensorbaseret styring af bygningens installationer såsom lys, varme, temperatur, luftkvalitet (CO2 og VOC – Volatile Organic Compounds), ventilation med mere.
Adaptiv regulering af eksempelvis temperatur, hvor styringen via præcise responskurver justerer sig selv på baggrund af brugsmønster og minimerer tomgangsforbruget.
Cloud løsninger, der analyserer data fra enheder og aktivt justerer bygningens ydeevne og komfort.
Kommunikation med brugere og driftsansvarlige via internettet på mange forskellige platforme, smartphones, tablets.
Bygningsstyring der inddrager udefrakommende påvirkninger såsom vejret og energipriser.

Et godt eksempel på en intelligent bygning – The Edge i Amsterdam

The Edge i Amsterdam er en 40.000 m2 kontorbygning og betragtes af mange som verdens mest intelligente bygning.  28.000 sensorer er installeret og opfanger bevægelsen af mennesker gennem bygningen og overvåger alt fra bygningens ydeevne til medarbejdernes sundhed og trivsel. The Edge er designet i henhold til ‘The New World of Work’ principper, der udfordrer traditionelle organisationskulturer til skabe en agil arbejdsplads, hvor innovation kan trives i et åbent og fleksibelt miljø. Læs meget mere on The Edge i Amsterdam her (tal med RN – er denne side OK på den danske web?)

Sådan kommer du i gang – 7 trin til en intelligent bygning

  1. Vælg intelligent fra starten
    Tænker du intelligent bygning fra starten når du skal bygge nyt så får du de bedste resultater. Det er ikke umuligt at transformere din konventionelle bygning til en intelligent bygning og det vil vi fortælle mere om længere nede på siden. Får du ikke tænkt intelligente teknologier ind fra starten kan det medføre flere omkostninger og forsinke byggeprojektet.
  2. Brug eksperter og udfordre status quo
    Undersøg markedet og identificer eksperter, der kan hjælpe jer med at få det rette niveau af intelligens i bygningen som understøtter jeres behov samt med at sælge projektet ind til dine stakeholders. Brug eksperterne til at sikre at samarbejdet med rådgiverne resulterer i valg af intelligent teknologi indenfor budgettet.
  3. Glem ikke basis
    Et iBMS sikrer bygningssystemerne er forbundet og kan hjælpe med at levere omkostningseffektiv drift i hele bygningens levetid. Systemet skal være baseret på åbne protokoller og altid opdateret. Er dit iBMS up-to-date på den nyeste udvikling inden for området kan du øge værdien af dine investeringer.
  4. Vær så intelligent som din bygning skal være.
    Fokuser på de teknologier, der leverer håndgribelige fordele for din bygning og den strategi du har. Husk at jeres behov kan ændre sig med tiden, så indtænk mulighed for fremtidig innovation, udbygning af jeres løsning og forbedring.
  5. Håndtering af data
    Det er nødvendigt at fokusere på data til rapportering – effektivitet, forbedring og performance. Husk at sikre dig, at alle samarbejdspartnere har den samme forståelse af målet.
  6. Se på hele din bygnings livscyklus
    Forstå forholdet mellem kapital til opførsel (CapEx) og operationelle omkostninger (OpEx) og de valg du træffer. Intelligent bygningsstyring kan hjælpe dig med en proaktiv vedligeholdelsesstrategi, som kan være omkostningseffektiv og forlænge levetiden på udstyr og bygninger.
  7. Vælg en partner som har stærke kompetencer indenfor intelligent bygningsstyring
    Inddrag en kompetent partner fra starten af dit projekt, så du sikrer at de grundlæggende krav til din intelligente bygning indarbejdes tidligt i planlægningsprocessen. En kompetent partner kan hjælpe med at lave en strategi, der tager højde for en åbne systemarkitektur, åbne protokoller og IP- overensstemmelse til dataoverførsel. Vi ser ofte at en bygning næsten er færdigbygget inden der gøres overvejelser omkring bygningsstyringen og hvilket niveau af intelligens man ønsker i bygningen.

Hent vores rapport “Smart Working. Smart Buildings and the future of work”, hvis du vil vide mere om fremtidens intelligente bygninger. Det er 40 sider med inspiration, som du kan hente lige her.

Intelligent bygning – nybyg vs renovering – tjekliste

Tænker du intelligent bygning fra starten, når du skal bygge nyt, så får du de bedste resultater og inddrager du en partner med stærke kompetencer sikrer du at du får de grundlæggende krav til din intelligente bygning indarbejdet helt fra planlægningsprocessen går i gang.

Hvad enten du skal renovere din bygningsautomatik eller etablere nyt, kan der være store energieffektivitetspotentialer i at fokusere løsningsdesign samt funktionalitet og så stille krav om det!

BMS kan være komplekst og som vi i ovenstående har forsøgt at afdække indeholder et utal af styringer, funktioner og komponenter. Derfor kan det være svært at stille fyldestgørende krav og sikre sig, at man har fået alt med.

Standarder kan her være en stor hjælp og der findes flere af slagsen; MOLIO’ standardbeskrivelser til byggeriet har en beskrivelse af BMS/CTS og EU-standard EN15232 af 2012 redegør for fire niveauer af BMS’s funktionalitet og energieffektivitetspotentiale.

Netop effektivitetspotentialerne kan være en hjælp til at forstå og argumentere for, at et system bør løftes fra C-niveau til A-niveau eller et nyt etableres som A-niveau for det mest energieffektive system.

Tjekliste når du skal bygge en intelligent bygning

  • Bygningen skal være projekteret til at kunne imødekomme fremtidig teknologi, funktioner, brug af bygningen samt bæredygtighedsstrategi.
  • Der skal anvendes energieffektive komponenter, systemer og styring i bygningen.
  • Bygningsstyringen skal være integreret for at undgå systemer der modarbejder hinanden.
  • Før ibrugtagning af bygningen skal der skal være styr på installationen, programmering og styring skal være testet for sikring af virkemåde og korrekt ydelse.
  • Bygningsstyringen skal opretholde en god komfort i bygningen med hensyn til temperatur, luftkvalitet, lys-og lydforhold, m.m. ved et lavt energiforbrug.
  • Alle bygningens rum skal kunne styres individuelt.
  • Data er nøglen. Dataopsamling omkring forbrug, fejl og afvigelser, komfort og indeklima samt data omkring vejr og energipriser skal indsamles og lagres så bygningen kan styres energifleksibelt og understøtte virksomhedens mål.
  • Opsætning af mål for den intelligente bygning – Key Performance Indicators (KPIs) – så der kan følges op og det er muligt at evaluere om bygningen performer optimalt.
  • Opsætning af krav i forhold bæredygtighedsstrategi så driften af den intelligente bygning understøtter strategien.

Tips og tricks

Når først du har taget din intelligente bygning i brug, er viden, uddannelse og inspiration af dit driftspersonale vigtig så de har de rette kompetencer, og kan anvende de mange data fra bygningen til at sikre optimal drift og vedligehold, lavt energiforbrug og optimal komfort. Til inspiration har vi lavet videouniverset ’Johnnys Corner’ som giver gode råd, tips og tricks til hvordan du får mest mulig ud af din intelligente bygning.

Mød vores eksperter

Har du brug for hjælp og rådgivning, har vi hos Schneider Electric flere eksperter i intelligente bygninger og bygningsautomatik. Du er velkommen til at kontakte dem.

Henrik Lindberg
Account Manager
Henrik.Lindberg@se.com

Henrik Lindberg har de sidste 6 år hjulpet vores kunder med løsninger der kan øge bygningsværdien, skabe et mere produktivt og sundt arbejdsmiljø, energibesparelser og reduktion af driftsomkostningerne. Henrik brænder for at skabe bæredygtige og grønne løsninger og her er den intelligente bygning en forudsætning.

Frederik Møller
Offer Manager
Frederik.Moeller@se.com

Frederik Møller arbejder som Offer Manager hos Schneider Electric og har ansvaret for produktporteføljen inden bygningsautomatik (BMS) herunder software og komponenter. Frederik har fokus på produkter og løsninger til det danske marked, der øger energieffektiviteten i bygninger og er bindeled mellem den internationale og nationale organisation i Schneider Electric.

Johnny Hansen
Technical & Presales Support
Johnny.Hansen@se.com

Johnny Hansen har mere end 30 års erfaring i branchen for BMS/CTS. De seneste 7 år hos Schneider Electric har Johnny, med baggrund i sin store viden, hjulpet kunderne med energianalyser og rådgivet om energioptimering. Han deler gerne ud af sin viden og giver gode råd til, hvordan man kan optimere anlæg, reducere energiforbruget og samtidig øge komforten i bygninger, til gavn for både ejere og brugere af bygningen.

Kontakt
Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

  • (will not be published)