Af Michael Bak Christiansen, Salgschef for Industri, Schneider Electric Danmark
(Debatindlægget er bragt i Ingeniøren d. 26. oktober 2025)
I en lille, åben økonomi som den danske har industrivirksomheder hverken befolkningsgrundlag eller ressourcer nok til at konkurrere på volumen. Vores styrke har altid ligget i at udnytte teknologi smartere og hurtigere end andre. Derfor er digitalisering – og ikke mindst teknologier som digitale tvillinger – både en industriel mulighed og et nationalt nødvendigt svar på den virkelighed, vi står i.
Jeg hører ofte fra industriledere på tværs af brancher, at det største problem ikke er efterspørgslen, men at have medarbejdere nok til at levere på de fyldte ordrebøger. En analyse fra Dansk Industri (DI) understreger udviklingen. Frem mod 2030 forventer 60 procent af danske industrivirksomheder udfordringer med mangel på arbejdskraft. Det rammer ikke bare marginer – det kan på sigt betyde, at produktionen flytter ud af Danmark.
Det leder til et spørgsmål, vi som branche snart må turde debattere: Skal vi vente på, at de unge finder vej til industrien – eller skal vi tage den oplagte teknologi i brug nu og vende udviklingen?
I Kolding gør IT- og automationshuset DK AU2MATION noget, som mange stadig tøver med. Som integrator og underleverandør til industrien tester de software til komplekse maskiner og store anlægsløsninger i et virtuelt miljø, før de bygges fysisk. Ved hjælp af digitale tvillinger kan de afprøve flow, opdage fejl og finjustere softwaren, længe før systemet møder virkeligheden.
Erfaringerne fra DK AU2MATION viser det enorme potentiale, der ligger i at tænke digitalt først. For mens store dele af industrien kæmper med at finde nok kvalificerede medarbejdere, bruger andre teknologien til at øge kvaliteten af deres leverancer og frigøre den arbejdskraft, de allerede har.
Alligevel ser mange stadig digitale tvillinger som et eksperiment snarere end en oplagt løsning.
Flere unge i industrien – vigtigt, men langsigtet
Der er bred enighed om, at det er nødvendigt, at flere unge vælger en teknisk uddannelse. Og som fagperson undrer man sig over den negative udvikling, når jobsikkerheden er høj, lønvilkårene er attraktive, og mulighederne for at arbejde med avanceret teknologi er bedre end nogensinde.
Vi må dog erkende, at kendskabet og interessen er lav, og industrien taber kampen om de unges opmærksomhed.
Selv en massiv indsats på uddannelsesområdet vil først have effekt om 5-10 år, og i mellemtiden vokser efterspørgslen på industriens produktion. Udenlandsk arbejdskraft er helt sikkert også en vigtig ventil. Men også her skal vi huske, at konkurrencen er global, og Danmark kan ikke alene tiltrække arbejdskraft nok til at løse udfordringen.
Det er derfor naivt at håbe, at vi kan løse udfordringen alene gennem rekruttering. Vi må åbne øjnene for de muligheder, som avanceret teknologi giver os – men som vi stadig ikke udnytter.
Digitalisering er blevet bydende nødvendigt
Hvis vi skal vende udviklingen her og nu, er digitalisering den mest oplagte løsning. Teknologier som fx digitale tvillinger giver mulighed for at simulere og validere produktionsprocesser virtuelt, før de sættes i drift – og kan i flere faser erstatte en stor del af det arbejde, programmører skulle have varetaget.
Som hos DK AU2MATION kan testforløb, som fysisk tidligere varede måneder, nu reduceres til uger digitalt – ligesom behovet for omkostningstunge rejser og onsite indkøring af maskiner kan minimeres og ofte helt undgås. Ifølge Manufacturing Enterprise Solutions Association kan digitale tvillinger reducere produktudviklingscyklussen med op til 30 procent og nedbringe testomkostninger med 20-40 procent. Det frigør ikke bare tid, men gør det også muligt at eksperimentere med flere scenarier uden at binde ressourcer i kostbar fysisk test.
Digitale tvillinger rummer også et stort potentiale, når det gælder udvikling, drift og vedligehold. PLC-koden kan testes, inden maskinen er færdigproduceret – og det samme gælder cyklustider og performance, endda inden man starter produktionen af maskinen. Ved at simulere i et virtuelt miljø kan man i mange tilfælde forudse fejl, optimere energiforbrug og planlægge service mere præcist. Og præcis som en pilot først kommer i en flysimulator, inden han skal flyve for første gang – kan operatører også trænes på den digitale tvilling.
Selvom det virker lige til, er det alligevel her, vi møder den teknologiske tøven: CEO’en ser ofte det langsigtede potentiale, mens CTO’er og programmører udviser skepsis og siger: “Vi skal alligevel teste X, Y og Z manuelt”.
Og ja – nogle test kræver fysisk validering. Men at tøve med at implementere digitale tvillinger, fordi teknologien ikke kan erstatte alle processer fra dag ét, svarer til at have afvist CNC-maskinen i 1970’erne, fordi den dengang ikke kunne producere hele produktlinjer. Historien viser, at dem, der tog teknologien til sig tidligt, vandt et afgørende forspring.
Når virksomheder først ser teknologien i praksis, skifter holdningen typisk fra skepsis til begejstring. Netop derfor må vi turde udfordre branchens tøven – for uden implementering forbliver potentialet i det uvisse.
Jeg vil hævde, at det er langt mere risikabelt at lade stå til end at investere i ny teknologi.
Gør vi ikke det, vil industrien fortsat sakke bagud. For vi kan ikke forvente, at global konkurrence, klimakrav og leveringspres venter på, at Danmark får uddannet nok unge.
Tør vi derimod tage teknologien til os, kan vi styrke dansk industris position og gøre den mere attraktiv for den næste generation.
Om forfatteren
Michael Bak Christiansen
Salgschef for Industri, Schneider Electric Danmark
Tilføj en kommentar