Morgendagens intelligente sygehuse er mere fleksible, mere driftssikre og billigere at drive

Sammenhæng mellem de tekniske systemer skaber værdi og bedre patientoplevelser. Det handler om at tænke langsigtet, når der skal bygges nyt, renoveres eller bygges om.

Danske sygehuse er under konstant pres, både når det gælder anlægsbudgetter, økonomi til den løbende drift og ikke mindst patienters og politikeres krav om effektiv behandling med patienterne i fokus.

Hertil kommer markant stigende energipriser, mangel på medarbejdere og nye sundhedsudfordringer, som f.eks. pandemien  COVID-19, der  synliggjordebehovet for hurtigt at kunne omstille og tilpasse den daglige drift til nye behov.

Med andre ord: Det, som var “godt nok” i går, er det ikke i morgen. Derfor er der brug for at fremtidssikre vores sygehuse, så de fortsat kan løfte den vigtige samfundsopgave, de er bygget for at løse. Vel at mærke inden for de økonomiske rammer, de nu er underlagt.

Nye muligheder

Heldigvis kan teknologi i form af effektive og sikre tekniske installationer, som altid, give nye muligheder. Over de senere år er der sket mange teknologiske fremskridt, som kan gøre morgendagens sygehuse mere fleksible, mere driftssikre og billigere at drive i det lange løb.

Der er sket landvindinger inden for en lang række konkrete og specifikke teknologier, som hver især gør en positiv forskel for alt lige fra bæredygtighed til patientsikkerhed og -trivsel for patienter såvel som medarbejdere. For eksempel er den intelligente hospitalsstue, hvor sundhedsteknologi og bygningsinstallationer spiller perfekt sammen i en fuldt integreret løsning, allerede en realitet.

Helheden skaber værdi

Og det er blot ét eksempel. Men lige så vigtigt er, at det i langt højere grad end tidligere er muligt at få de mange forskellige systemer til at tale sammen og skabe en helhed.

For det er helheden – sammenhængen – der for alvor kan skabe mere værdi. Både for den danske sygehussektor som helhed, for den enkelte patient, for medarbejderne og for klimaet.

Ved at sikre, at systemer og installationer spiller sammen med ledelse og medarbejdere, og ved at omsætte viden i form af data til konkret handling, kan både eksisterende og nye sygehuse nå et nyt driftsmæssigt niveau til gavn for alle.

Fordelene er mange, for eksempel

  • Sikker, redundant forsyning til livskritiske funktioner
  • Øget bæredygtighed med intelligent optimering af energiforbruget
  • Sundt og behageligt indeklima for patienter og medarbejdere
  • Fuldt overblik over brugen af bygninger, lokaler og ressourcer
  • Mulighed for hurtig omstilling til nye brugsscenarier (som f.eks. øget behov for isolationsstuer under COVID-19 pandemien)
  • Mere effektive og tilfredse medarbejdere
  • Øget patientsikkerhed og bedre patientoplevelser
  • Løbende analyse af flow for optimal udnyttelse af bygninger og ressourcer

Men desværre bliver helheden ikke altid tænkt ind i de mange projekter, når der skal investeres – uanset om projektet er at opføre et nyt sygehus eller ombygge/renovere et eksisterende. Læs mere om, hvordan du kan sætte patienten først i vores whitepaper.

Anlæg (CAPEX) og drift (OPEX) vurderes individuelt

I Schneider Electric ser vi jævnligt, at beslutningstagere anskuer anlægsinvesteringer (CAPEX) og driftsbudgetter(OPEX) som to forskellige ting, der bliver vurderet individuelt.

Det fører i nogle tilfælde til et meget ensidigt fokus på den laveste pris her og nu, hvilket igen betyder at man – i værste fald – indkøber et antal tekniske systemer, som måske hver for sig er gode nok, men som ikke kan tale sammen som stand alone løsninger og derfor ikke kan give det fornødne helhedsbillede og indsigt.

Og det er ærgerligt, fordi man går glip at de mange fordele og synergier ved at have sammenhængende systemer, der både kommunikerer indbyrdes og opsamler data, som bliver sendt videre til et overliggende softwaresystem.

Omsæt data til viden og handling

Her bliver data analyseret, måske typisk af både mennesker og af software (maskinlæring og/eller kunstig intelligens /AI) og til sidst præsenteret for topledere og driftsansvarlige, så de kan træffe de rigtige beslutninger omkring drift og prioriteringer.

Nu bliver sygehuset for alvor intelligent, og data bliver omsat til reel viden, som man kan agere ud fra. Måske lyder det som et fremtidsscenarie, men det er faktisk virkelighed her og nu, og i Schneider Electric har vi leveret mange af denne type løsninger til sygehuse forskellige steder i verden.

Et stærkt argument

Alene det økonomiske aspekt er et stærkt argument for at tænke mere langsigtet og i helheder,. På nogle eksisterende sygehuse udgør udgifterne til løbende ombygninger helt op til 30 % af budgettet.

En stor del af de udgifter kunne måske undgås, hvis ledelsen havde haft et altid opdateret overblik over brugen af lokaler, faciliteter og udstyr, måske endda kombineret med prædiktive analyser baseret på data til at forudsige  fremtidige brugsmønstre, så de kunne planlægge og evt. omstille driften til ændrede behov.

Derfor er mine råd til alle, der er involveret i projektering og finansiering af sygehusbyggerier, -ombygninger og -renoveringer egentlig ret enkle: Tænk langsigtet. Tænk i helheden. Husk at den reelle pris på et sygehus ikke kun er hvad det koster at bygge/ombygge det plus anskaffelsesprisen på de tekniske installationer og systemer.

Vælg en teknikpartner, som både kan rådgive, eksekvere med de rigtige kompetencer og levere de rigtige teknologiske løsninger.

Så bliver det meget nemmere at bruge ressourcerne de rigtige steder;  – økonomiske, menneskelige og energimæssigetil gavn for alle.

Tags: