Byggeri

Bygninger skal være i synergi med nettet

Ifølge det internationale energiagentur står byggeriet som sektor for 36% af det globale energiforbrug. Det svarer til 40% af den direkte og indirekte CO2-udledning globalt (IEA). I byggeriet findes altså et stort potentiale for reduktion af CO2-udledningen ved energieffektivitet i både nye, men også eksisterende bygninger.

Det, mener jeg, er uhyre relevant ift. Regeringens målsætning om 70% reduktion af CO2-udledningen i 2030. Og når Regeringen inviterer til Klimapartnerskaber, hvor også Schneider Electric er inviteret, handler det for os om at sikre, at business casen hænger sammen for både private og offentlige bygningsejere.

Nu har Schneider Electric efterhånden været repræsenteret i nogle råd og kommet med mange anbefalinger, men det er som om, at den politiske vilje/handling er udeblevet. Det må ændre sig nu, hvis Regeringen overhovedet skal have en chance med at komme i mål med 70% CO2-reduktion.

Tidsdifferentierede el-tariffer

Et spændende tiltag med bygninger er ”peak-shaving”, som potentielt kan indfri reduktioner i CO2-udledningen. ”Peak-shaving” handler om at forskyde et forbrug i forhold til en spidsbelastning på elnettet, f.eks. om morgenen. Et incitament, der kan gøre det interessant at bruge sin bygning aktivt i energisystemet, er en tidsdifferentierede el-tarif, hvor elprisen går op og ned afhængig af forbrug.

Er man i stand til at forskyde forbrug, kan der potentielt spares opstart af et kulkraftværk og elproduktionen kan forsat komme fra eksempelvis vind. Den nedenstående figurs grønne kurve er eksempel på en typisk kontorbygnings kWh forbrug over 24 timer. Den røde er en hypotetisk el-tarif, der er højest i løbet af dagen og lav uden for arbejdstiden.

Energiforbruget viser bl.a., hvornår medarbejderne begynder at møde ind om morgenen og hvornår der er frokost-peak på kontoret. Energiforbruget falder igen, når medarbejderne begynder at tage hjem hen på eftermiddagen.

Synergi og styring

Alene visualisering af en bygnings energiforbrug kan give stor indsigt i anvendelsen af bygningen, og denne indsigt kan den bygningsansvarlige bruge til at optimere driften eksempelvis i forhold til en variabel tarif.

I eksemplet i figuren (det er sommertid) starter natkøl op kl. 06. Det er kun en time inden, at den høje tarif indtræder. Hvis man starter natkøling op to timer før, stiger energiforbruget i den lave tarifperiode, men til gengæld bringes bygningen tidligere i balance, og med en moderne bygnings ’tæthed’ forventes det, at frokost-peaket kan reduceres til gavn for både elnet og elregning.

I figuren ses også, at energiforbruget begynder at falde om eftermiddagen, hvor folk begynder at gå hjem eller har ærinder udenfor kontoret. I perioden gælder den høje tarif og i forhold til besparelser handler det om, at få bygningens energiforbrug ned. En optimal nedgang i forbrug kræver endnu flere informationer til bygningsstyringen, f.eks. tilstedeværelsesensorer – PIR eller endnu mere avancerede sensorer, der kan give bud på antal personer, aktivitet og placering.

Med de input kan Building Management Systemet tage stilling til, om ventilationen skal køre på fuldt blus eller reduceres – der er jo ikke nogen grund til et højt luftskifte på et storrumskontor med to mennesker i.

De gennemgåede principper kræver et Building Management System, der styrer på tværs af varme, ventilation, køl, air condition, lys mm. Afhængigt af en bygnings udgangspunkt vil de gennemgåede styringsprincipper bidrage med energibesparelser på op til 15 %, hvilket bidrager til sammenhæng i business casen i forhold til tilføjelser/opsætning af optimal BMS.

Det er et tænkt scenarie, som i princippet kan føre til besparelser både for bygningsejer/lejer, tilgodese elnettet og i sidste ende reducere CO2-udledningen.

 

Hvis du vil høre mere, er du velkommen til at kontakte frederik.moeller@se.com eller læse andre relevante artikler på vores LinkedIn, Building Automation Denmark.

Kontakt
Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

  • (will not be published)