Starten på min karriererejse som ingeniør
Mit navn er Anamaria Gavriluta, jeg er fra Rumænien og har en bachelor i Applied Electronics. Efter jeg færdiggjorde min bachelor i Rumænien, flyttede jeg til Aalborg, hvor jeg tog min Master i Power Electronics and Drives. Under mit studie, fik jeg mit første deltidsjob i ingeniørfaget, hvor jeg testede software for Continental Automotives. Jeg arbejdede 4 timer om dagen, ved siden af mit studie i Rumænien.
Jeg fik også muligheden for at arbejde sammen med min storebror i Barcelona på et forskningscenter, hvor han læste sin PHD. Han havde brug for nogle ekstra hænder, og gennem Erasmus tog mig og en medstuderende derned om sommeren på et praktikophold. Her arbejde vi i ingeniørroller på forskningscenteret og fik også lov til at lave noget forskning selv.
Under min Master arbejdede jeg som Research Assistant på universitetet i PV-afdelingen. Da jeg var færdig med min uddannelse, blev jeg tilbudt fastansættelse i stillingen, som fuldtids Research Assistant. Jeg var ikke så glad for forskning, men ville gerne arbejde i industrien igen. Det med at skrive lange artikler og tekster, var ikke lige noget for mig. Det var svært at finde et job i Aalborg, så jeg endte med at flytte til Østrig, hvor jeg blev tilbudt et job som Software- og Hardware Development Engineer for test. I mit arbejde lavede jeg software -og hardware interface mellem mikrokontrollerne og testudstyret for produktionen.
Ikke en passion, til at starte med
Der er ikke rigtig nogen inspirerende historie bag hvorfor jeg valgte at blive ingeniør. I Rumænien er det lidt anderledes. Hvis du har et praktisk job eller en erhvervsuddannelse, og ikke en videregående uddannelse, bliver du ikke særlig godt betalt. Mine forældre har begge ikke en videregående uddannelse, og de har kæmpet, for at få det til at fungere derhjemme. Derfor har de altid skubbet os til at tage en uddannelse vi kunne bruge til noget, så vi ville have mere frihed.
I skolen var jeg altid rigtig dygtig i de mere tekniske fag, som matematik og fysik. Men jeg aldrig været særlig god i de mere ”bløde fag”, som rumænsk.
Det var et stort ønske for mig at komme på universitetet. Oprindeligt ville jeg gerne læse computervidenskab, men jeg gad ikke sidde ved computeren hele dagen og programmere. Derfor valgte jeg at blive ingeniør. Her kan jeg stadig programmere ved computeren, men jeg kan også arbejde mere hands-on med praktiske opgaver, og få lov til at være i laboratoriet og med i udviklingsfasen.
I dag arbejder jeg med at lave firmware hos Schneider Electric, og her får jeg det bedste fra begge verdener. Jeg får lov til at arbejde i laboratoriet, samtidig med at jeg skriver koden for de projekter jeg arbejder med. Det er komplekst og udfordrende, men jeg lærer begge dele og er på den måde med, gennem hele projektet.
Dagligdagen i et teknisk arbejde
I det projekt jeg arbejder på lige nu, er vi 6 personer, som laver firmware design- og udvikling. Mine dage ser ret forskellige ud, alt efter hvilket stadie vi er på i projektet.
Hvis vi for eksempel er i refining design-fasen, ser vi på hvilke egenskaber der skal inkluderes og præsenteres for kunden. Her laver vi undersøgelser, hvor jeg i laboratoriet ser på hvordan projektets forskellige funktioner virker i dag. I undersøgelsen af designet, ser jeg blandt andet på, hvad det vil betyde, at introducere nye funktioner, og hvordan dette vil påvirke det nuværende projekt. Vi ser altså på det samlede produkt, og tilføjer så nye funktioner.
Herefter kommer udviklingsfasen, hvor vi implementerer den nye funktion, og tester det for at se, om det virker eller ej.Til slut, inden udgivelsen af det færdige produkt løser vi eventuelle problemer, der skulle være fra kunden eller vores testhold.
Gennem vores projekter og daglige arbejde, er det fedt at se hvordan mine kollegaer, der har været der i mange år, stadig taler begejstret om arbejdet og stadig kan have brug for hjælp til det meget tekniske arbejde. Uanset hvor længe du har arbejdet her, møder du en ny udfordring hver dag og lærer noget nyt fra den.
En hverdag i Schneider
Det hele startede med, at en af mine venner der arbejder for Schneider, sendte et stillingsopslag til mig. Da jeg læste om stillingen med Firmware, synes jeg det lød vildt spændende. Jeg vidste, at jeg ville lære en masse nyt, så jeg kastede mig ud i det.
Jeg havde aldrig prøvet at arbejde med Firmware før Schneider, så først var tanken lidt skræmmende. Jeg havde ingen erfaring og det er meget komplekst, så jeg var ikke sikker på, om det var noget for mig. Software-delen tiltalte mig meget, men jeg anede ikke om jeg ville være god til det, eller om jeg overhovedet ville synes, at det var sjovt.
Allerede efter en måned, stod det klart for mig, at jeg passede ind i jobbet. Jobbet overraskede positivt, både opgaverne, men især menneskerne og mit team.
At være kvinde i ingeniørfaget
Jeg er den eneste kvindelige ingeniør i mit team hos Schneider, og jeg mærker det faktisk ikke rigtig. I mit team er der plads til alle, og plads til at være sig selv. Der er højt til loftet og mine kollegaer kan arbejde hjemme, hvis deres børn bliver syge, eller de har behov for at arbejde hjemmefra.
På min Master, var jeg den eneste pige på hele linjen, men med mange drengevenner, så har det aldrig været noget, jeg har tænkt nærmere over. Som den eneste kvinde på mit gamle arbejde, kunne jeg derimod godt mærke forskelsbehandling mellem mig og mine mandlige kollegaer. Det var små bemærkninger og lettere sexistiske jokes, som jeg bare ignorerede. Men her i Schneider, mærker jeg intet til det, men føler mig lige så stor en del af teamet, som alle andre.
Min rejse, har lært mig, at du kan lære hvad som helst, hvis du bare er nysgerrig, stiller de rigtige spørgsmål og gerne vil lære. Menneskerne omkring dig, er altid villige til at hjælpe dig og vise dig vejen frem, hvis du viser, at du vil!
Vil du vide mere?
Klik her og læs et andet spændende blogindlæg, om kvinde i teknologien, kan se ud
Se også bloggen: Om at bygge selvtillid og selvværd som kvinde i teknologien
Om forfatteren
Anamaria Gavriluta, Design Engineer i Firmware
Anamaria har arbejdet hos Schneider Electric i RND-centeret i Kolding de sidste 2 år. Hun er vokset op i Rumænien, hvor hun tog sin bachelor i Applied Electronics, og kom herefter til Aalborg og tog en Master i Power Electronics and Drives.
Tilføj en kommentar